Velkommen til min hjemmeside og webshop.
Jeg hedder Gitte Puk og jeg laver håndlavet unika keramik fra mit værksted i Aarhus C.
Der er lagt hjerte, tid og tålmodighed i hvert enkelt stykke keramik og jeg kalder dem derfor “darlings fra drejeskiven”. Mine ”keramik-darlings” er alle unikaer og der er ikke to der er helt ens.
Med keramikken arbejder jeg intuitivt og eksperimenterer med former, farver, teknikker, ler-typer og glasurkombinationer. Det er glæden og nysgerrigheden der driver værket - jeg laver det jeg har lyst til og i små portioner. Jeg arbejder primært ved min drejeskive, men jeg anvender også andre teknikker, bl.a. modellering og pladeteknik.
Jeg holder meget af den langsommelige proces som keramikken kræver; fra rå lerklump til det nærmest magiske øjeblik hvor keramikken har fået sin sidste glasurbrænding og er blevet til et færdigt stykke keramik.
Al min keramik brændes til stentøj, så den bliver meget hårdfør. Keramikken tåler derved opvaskemaskine, ovn og frostgrader. Mine glasurer er naturligvis fødevaregodkendte og helt fri for bly og cadmium.
Jeg sender med dao eller postnord (til nærmeste pakkeshop) til en fast fragtpris på 25 kr. Fri fragt ved køb over 300 kr.
Keramikken kan også afhentes i værkstedet i Nørre Allé 70 D, Aarhus C.
Der er åbent i værkstedet efter aftale.